Luftforurening og støj
Bilers miljøegenskaber

Lovgivning og teknologisk udvikling har reduceret udledningen af sundhedsskade stoffer væsentligt. Men hvad er status nu – og hvad kan vi forvente fremover?

Når man hælder brændstof på en motor udledes en række stoffer i forbindelse med forbrændingsprocessen. Disse stoffer er:

  • CO2 (kuldioxid)
  • Partikler
  • NOx (nitrogenoxid – fælles betegnelse for NO og NO2)
  • HC (kulbrinte)
  • CO (kulmonooxid)
  • H2O (vand)

Udover luftforurening er bilernes forbrændingsproces også forbundet med en del støj, ligesom dækkenes rullemodtand afgiver støj ved høje hastigheder.

Regulering og teknologisk udvikling

Katalysator, partikelfilter, EURO-normer – termer og udtryk er ikke en mangelvare, når det drejer sig om bilers miljøegenskaber. Og alle tiltag har det til fælles, at de er medvirkende til at nedbringe udledningen af sundhedsskadelige stoffer fra bilernes udstødning.

I kurven nedenfor ses, hvordan kravene til udledningen af sundhedsskadelige stoffer er reduceret gennem årene.

grænseværdier

I det følgende har vi gennemgået de væsentlige tiltag – tekniske og lovgivningsmæssige – som har været medvirkende til at spille en positiv rolle på bilernes miljøegenskaber.

Euronormer

Euronormer

I Danmark har vi siden midten af 80-erne stillet krav, der skulle begrænse luftforureningen fra biler. Fra begyndelsen af 90-erne blev der indført europæiske krav – de såkaldte EURO-normer. Der findes EURO-normer for alle typer køretøjer samt for en lang række andre produkter fra græsslåmaskiner til kædesave og markredskaber.

EURO-normerne sætter grænseværdier for bilers udledning af partikler (PM), NOx (kvælstofoxider) og andre skadelige stoffer. De første EURO-normer for personbiler trådte i kraft i Danmark i 1990 – EURO-norm 1. EURO-norm 5 implementeres for personbiler i 2011 og for varebiler i 2012. For tunge køretøjer har EURO-norm V været gældende siden 2009, mens EURO-norm VI gælder fra 2014. 

Grænseværdier 

Som det fremgår af figuren for person- og varebiler, så er faldet i NOx for dieselbiler ikke så stort som for benzinbiler. Det skyldes særligt to forhold: Dels dannes der som udgangspunkt mere NOx i en dieselmotor end i en benzinmotor, fordi forbrændingen i dieselmotoren sker ved højere temperatur. Dels er det teknisk forholdsvis simpelt at fjerne NOx fra udstødningen på en benzinbil i en 3-vejs katalysatorm, mens reduktion af NOx fra dieselmotorer kræver mere avanceret teknologi, der først nu er under udvikling til person- og varebiler.

Implementering af EURO 5 betyder i praksis, at dieselbiler skal have monteret et lukket partikelfilter (læs mere til højre på siden) for at kunne imødekomme kravene.

I visse europæiske lande kan man allerede nu købe personbiler, der lever op til kravene i EURO-norm 6.

Læs mere om implementering af  EURO norm 5 her.

Miljøzoner

Mijøzoner

Der er ikke harmoniserede regler i EU, hvad angår miljøzoner. Herhjemme vedtog Folketinget i december 2006 lov om miljøbeskyttelse, der giver en række kommuner lov til at indføre miljøzoner.
Miljøzoneskilt
Loven fastsætter, hvilke kommuner der må lave miljøzoner, mens det er kommunerne selv, der vedtager udstrækningen indenfor kommunegrænserne.

For lastbiler og busser gælder, at de ikke må køre i miljøzonerne uden et miljøzonemærke. For at kunne opnå en miljøzonemærkning, skal køretøjerne opfylde EURO IV eller bedre. EURO III eller ældre skal montere partikelfilter for at kunne få miljøzonemærke. Læs mere om partikelfiltre til tunge køretøjer her.

Det er Miljøstyrelsen, der varetager reglerne om miljøzoner. Du kan finde mange flere informationer om reglerne på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Regler i andre lande

Regler i andre lande

En lang række andre europæiske lande har nationale miljøzoneregler. Du kan finde informationer om de enkelte landes miljøzoner på hjemmesiden low emission zones. (Trafikstyrelsen kan ikke garantere, at siden er 100 % opdateret).

I Tyskland er der også en række regler om miljøzoner. Det betyder blandt andet, at man ikke må køre ind i mange byområder uden at have et miljøzonemærke i bilens forrude. Disse regler gælder både tunge køretøjer og person- og varebiler. De tyske mærker kan købes hos bl.a. synsvirksomheder.

Læs mere om de tyske regler på det tyske miljøministeries hjemmeside  (dansk tekst).

Regulering af støj

Regulering af støj

Regler om støj fra køretøjer har været reguleret de sidste godt 40 år. Reglerne baserer sig på internationale regler og er nu fuldt harmoniseret i EU. Kravene er løbende blevet skærpet.

Der foretages støjmåling i forbindelse med, at en bil typegodkendes. Målingen sker under acceleration, som et udtryk for en bykørselssituation (forbikørsel). Der accelereres maksimalt i 2. og 3. gear fra 50 km/t, hvor det maksimale støjniveau måles, som et udtryk for støjniveauet ved vejsiden. Når det er konstateret, at et køretøj opfylder kravene ved forbikørsel, foretages der efterfølgende en standmåling, hvor det maksimale støjniveau måles ved et højt omdrejningstal.

StøjmålingNår køretøjet er taget i brug må støjniveauet ikke overstige niveauet målt ved typegodkendelse med mere end 3 dB(A). Denne måling foretages på samme måde og anvendes ved syn eller af politiet som en kontrolmåling.

Det seneste tiltag til reduktion af støj er krav til dækstøj. Ved kørsel ved høje hastigheder er støjen fra dækkene højere end støjen fra bilens motor. Fra 2012 indføres nye skærpede regler til dæks støjniveau. Reglerne gælder dæk til alle typer køretøjer. Sammen med reglerne indføres også en mærkningsordning, så forbrugeren kan se på dækkets støj- og energiniveau. Læs mere på dæk - støj, miljø og sikkerhed.

Katalysator

Katalysator

Siden 1990 har det været lovpligtigt, at alle benzinbiler har en reguleret 3-vejs katalysator, der reducerer udledningen af NOx, CO og HC med over 90 %. For dieselbiler er der ikke nogen krav om en bestemt teknologi, men langt de fleste har en oxiderende katalysator for at kunne imødekomme kravene til luftforurening.

En katalysator omdanner NOx til N2 (kvælstof) og O2 (ilt), som ikke er skadelige. HC omdannes til H2O og CO2, ligesom CO omdannes til CO2 i katalysatoren.
Åbnede og lukkede partikelfiltre

Åbnede og lukkede partikelfiltre

 Partikelfilter

Partikelfiltre anvendes til dieselbiler for at begrænse udledningen af partikler. En del person- og varebiler har i dag partikelfilter for at imødekomme EURO 4. Det forventes, at indførsel af EURO 5 i 2011 vil medføre, at alle nye person- og varebiler vil have partikelfilter.

Har en bil ikke et fabriksmonteret partikelfilter, kan man eftermontere et filter. Læs mere på partikelfiltre person og varebiler.

Det skal understreges, at det ikke kræver nogen omlægning af kørestilen at køre med en bil, der har partikelfilter.

Typer af partikelfiltre

Lukkede filtre
Biler, der har fabriksmonterede filtre, har det, der betegnes som lukkede partikelfiltre. Disse fjerner over 95 % af både de fine og ultrafine sodpartikler. Det sker ved, at sodpartiklerne forbrændes til CO2. Et lukket filter skal renses jævnligt, dvs. de ophobede partikler skal brændes af. Det sker automatisk ved hjælp af motorstyringen.

Åbne filtre
De filtre, der eftermonteres på person- og varebiler, er som hovedregel åbne filtre. Et åbent filter filtrerer som minimum 30 % af partikelmassen. Dette er fastslået ved tests i prøvningslaboratorium, og testen udføres efter den kørecyklus, der også danner grundlag for fastsættelse af bilers brændstofforbrug.

Et åbent partikelfilter kan lagre sod i filterstrukturen, indtil det tilgængelige overfladeareal er dækket med sodpartikler. Når det sker, vil udstødningsgassen relativt frit bevæge sig gennem udstødningssystemet uden at blive filtreret i partikelfilteret. Man kan sige, at et åbent partikelfilter har en svingende filtreringseffektivitet, i modsætning til et lukket filter, der tilnærmelsesvis altid filtrerer med en ensartet effektivitet. Det åbne filters effektivitet varierer således afhængig af kørselsmønsteret og temperaturen i udstødningen.

Blow-off effekt

Ved langvarig kørsel med lave temperaturer, som i f.eks. bykørsel, vil soden lagre sig i filteret uden at blive brændt af til CO2, og i tilfælde af en kraftig acceleration, hvor luftgennemstrømningen gennem filteret øges markant, kan der opstå en såkaldt blow-off effekt, hvor den lagrede sod bliver blæst ud af filteret uden at blive brændt af til CO2. Blow-off effektens negative konsekvenser for luftforureningen som helhed vurderes at være af mindre betydning, da laboratorietests har vist, at det kun er under ekstreme forhold, at der frigives uønsket sod.

Kontakt

Ingeniør

Peter Jessen Lundorf