Spørgsmål og svar om rullende materiel

Køretøjer
Passagerer

Hvordan opnås transporttilladelse?

Jernbanekøretøjer, der transporteres i Danmark skal have en ibrugtagningstilladelse eller en transporttilladelse udstedt af Trafikstyrelsen. Eneste undtagelse er RIV- eller TEN-mærkede godsvogne.

Godkendelsesbekendtgørelsen § 19 skelner mellem egentlige transporttilladelser og ibrugtagningstilladelser.

1) Transporter omfatter kun kørsel til testsite, værksted og omplacering af veteranmateriel mv. Trafikstyrelsens ansøgningsskemas scenario 10 skal anvendes.

2) Transporter, der har karakter af transitkørsel med køretøjer fra udlandet, skal have dansk ibrugtagningstilladelse og registreres i det danske køretøjsregister. Trafikstyrelsens ansøgningsskemas scenario 5-6 skal anvendes.

En typisk situation (se fx 5.1-5.4 i ansøgningsskemaet) kræver følgende dokumentation:

a) Det andet lands godkendelse
b) Sikkerhedsmæssige anvendelsesbetingelser: Vedligeholdelsesvejledning og betjeningsvejledning
c) Kompatibilitetsattest: Indtil videre overensstemmelseserklæring fra Banedanmark.

Yderligere skal det dokumenteres, at køretøjet er registreret i et europæisk køretøjsregister.
I forbindelse med at Trafikstyrelsen udsteder ibrugtagningstilladelse, registrerer Trafikstyrelsen det europæiske køretøjsnummer og oplysningerne om den danske ibrugtagningstilladelse på ihændehavers vegne.
Hvilke typer arbejdskøretøjer er undtaget fra krav om ibrugtagningstilladelse?

Alle arbejdskøretøjer kan i princippet undtages fra kravet om ibrugtagningstilladelse. Men har køretøjet ikke ibrugtagningstilladelse vil det altid henhøre under kategorien ”arbejdskøretøj uden attest”. Det indebærer, at køretøjet kun må anvendes på afspærret spor, og køre direkte mellem påsætningssted (logistikplads) og arbejdssted (det spærrede spor) på en række skærpede betingelser. Kørslen sker under ansvarlig infrastrukturforvalters sikkerhedsregler (fx SR), overensstemmelseserklæringen og anden relevant lovgivning.

Arbejdskøretøjer, der falder i kategorien "arbejdskøretøjer med attest" skal have ibrugtagningstilladelse. Det kan fx være større 2-vejskøretøjer, troljer eller andre køretøjer som kan spordetekteres af infrastrukturforvalteren, og dermed opnå attest.
Skal jeg søge ny ibrugtagningstilladelse ved ejerskift?

En ibrugtagningstilladelse gives til jernbanekøretøjet og der skal derfor ikke ansøges om ny ibrugtagningstilladelsen ved ejerskifte. Derimod skal registreringen i køretøjsregisteret (NVR) opdateres.

Se mere i kategorien "Registrering af køretøjer (NVR)" herunder.
Må et arbejdskøretøj, hvor ibrugtagningstilladelsen betinger, at det kun må benyttes i afspærrede spor, køre mellem påsætningssted og arbejdssted?

Nej. Arbejdskøretøjer med en ibrugtagningstilladelse, der betinger, at køretøjet kun må benyttes i afspærrede spor, hvor det er udelukket, at køretøjet kan bevæge sig ud på det øvrige net, skal transporteres til det afspærrede spor via vej eller fladvogn

Ibrugtagningstilladelsen kan trækkes tilbage, sådan at køretøjet kan anvendes uden ibrugtagningstilladelse alene under ansvarlig infrastrukturforvalters regler. Hvis ibrugtagningstilladelsen ønskes trukket tilbage, skal ihændehaver meddele dette til Trafikstyrelsen og indsende:

1) Sagnummer og dokumentnummer på ibrugtagningstilladelsen sammen med anmodning om tilbagetrækning af ibrugtagningstilladelsen

Evt. 2) Standardformular for registrering i køretøjsregisteret, hvor feltet "Tilbagetrækning" afkrydses og felterne 0, 8 og 11 skal udfyldes (kun relevant hvis køretøjet er registreret)

Ihændehaver modtager en kvittering fra Trafikstyrelsen, når ibrugtagningstilladelsen er trukket tilbage.
Må et arbejdskøretøj uden ibrugtagningstilladelse køre mellem påsætningssted og arbejdssted?

Ja. Trafikstyrelsens regler for anvendelsen af et arbejdskøretøj afhænger af, om det har attest eller ikke har attest. Det vil sige, at et "arbejdskøretøj uden attest" (typisk et 2-vejs køretøj) kører under BJ 5-08 uanset om det har ibrugtagningstilladelse eller ej. Af BJ 5-08 fremgår det, at arbejdskøretøjer uden attest må køre direkte mellem påsætningssted (logistikplads) og arbejdssted (det spærrede spor) under ansvarlig infrastrukturforvalters regler, herunder infrastrukturforvalters hastighedskrav.

Ansvarlig infrastrukturforvalter kan kræve særlige forholdsregler for arbejdskøretøjer, der ikke har ibrugtagningstilladelse, fordi infrastrukturforvalteren skal sikre sig, at kørslen kan foregå sikkert under hans sikkerhedsgodkendelse. Det kan fx ske ved, at infrastrukturforvalter stiller særlige krav for udstedelse af overensstemmelseserklæring til køretøjer uden ibrugtagningstilladelse.
Skal "rulleskøjter" være godkendt for at anvendes?

Rulleskøjter/deployer må benyttes til bugsering af materiel ved max. 20 km/t uden godkendelse. Det er jernbanevirksomhedens ansvar at sikre kompatibilitet med infrastrukturen under bugseringen i samarbejde med infrastrukturforvalteren.

Hvis bugseringen skal foretages med højere hastighed, kan Trafikstyrelsen efter ansøgning udstede en transporttilladelse til formålet eller evt. en permanent ibrugtagningstilladelse, ref. Godkendelsesbekendtgørelse nr. 1030.
Må der køres med 40 km/t i afspærret spor, selvom Banedanmarks sikkerhedsreglement (SR) siger 25 km/t og overensstemmelseserklæringen for køretøjet 20 km/t?

Nej. Det er altid det mest restriktive krav der gælder, når flere krav er i spil. I ovenstående er det således 20 km/t, der er højst tilladte hastighed for pågældende køretøj.

Trafikstyrelsen har i marts 2011 udsendt en nyhed på hjemmesiden om, at der fra den 7. marts 2011 ikke længere kræves særskilt godkendelse af 2-vejs køretøjer som skinnekørende, hvis de alene anvendes i afspærret spor.

I nyheden skriver Trafikstyrelsen derudover, at 2-vejs køretøjer må fremføres i afspærret spor med højst 40 km/h.

Hastigheden 40 km/t skal forstås som den maksimale hastighed et arbejdskøretøj uden ibrugtagningstilladelse må fremføres med i afspærret spor. For at kunne håndtere risici kan Infrastrukturforvalteren kræve en lavere hastighed i deres egne regler herunder overensstemmelseserklæringen.

Ved afspærret spor forstås:
Sporsektioner, der midlertidigt er afspærret for normal trafik med henblik på vedligeholdelse, fornyelse eller forbedring.

Hvordan ændrer jeg oplysninger om ejer eller ihændehaver i køretøjsregisteret?

Køretøjets ihændehaver skal meddele Trafikstyrelsen om den nye ejer så Trafikstyrelsen kan opdatere NVR. Ihændehaver skal meddele dette, da det er ihændehavers ansvar, at alle oplysninger i registeret er korrekte.

Hvis ejer også er ihændehaver, er proceduren følgende:

1) Den registrerede ihændehaver skal give TS meddelelse om den nye ihændehaver med standardformularen

2) TS meddeler herefter den nye ihændehaver om ændringen i registeret og anmoder den nye ihændehaver om en bekræftelse.

3) TS fjerner den oprindeligt registrerede ihændehaver fra registeret, når den nye ihændehaver har bekræftet sin accept af ændringen

Det er herefter den nye ihændehaver, der er ansvarlig for, at alle oplysningerne på dette køretøj fremover er korrekte i NVR.
Skal veterankøretøjer registreres i køretøjsregisteret?

Veterankøretøjer der anvendes til erhvervsmæssig jernbanedrift skal registreres.

Til gengæld er der ikke krav om, at veterantogskøretøjer, altså køretøjer, der anvendes til ikke erhvervsmæssig jernbanedrift skal registreres.

Baggrunden er, at veterantogskøretøjer ikke er omfattet af Trafikstyrelsens implementering af Interoperabilitetsdirektivet, som styrer hvilke køretøjer, der skal registreres.

Trafikstyrelsen registrerer dog veterantogskøretøjer, hvis ihændehaver ansøger om det. Den registrerede ihændehaver forpligter sig i så fald til at efterleve kravene i NVR-bekendtgørelsen og påtager sig herunder ansvaret for, at køretøjerne mærkes med europæisk køretøjsnummer og at de registrerede oplysninger til enhver tid er korrekte.

Se NVR-bekendtgørelsen og yderligere informationer om registrering her

Er der myndighedsregler for, hvor mange passagerer der må være i et tog?

Trafikstyrelsen skal indledningsvis oplyse, at der sikkerhedsmæssigt er to forhold af betydning.

Det første er kørselssikkerheden. Ved dimensionering af vognkasser, fjedre, bremser m.m. skal gældende internationale og nationale normer altid være opfyldt, for at jernbanevirksomheden kan opnå Trafikstyrelsens godkendelse af materiellet til togdrift i Danmark. I forhold til disse regler har vægten af passagerne kun lille betydning. Af den grund findes der heller ikke internationale eller nationale regler for, hvor mange passagerer eller bagage, der må være i en vogn eller i et tog. Dette afgøres af, hvilken komfort den enkelte jernbanevirksomhed eller trafikkøber vil tilbyde sine rejsende.

Det andet forhold er beredskabssituationer. De relevante beredskabsmyndigheder er altid involveret i at godkende togdrift ved kritiske lokaliteter, fx tunneller. Ved passage af Storebælt har Banedanmark fx regler for, at gangarealer skal holdes frie under selve passagen af Storebæltsforbindelsen. Friholdelsen af gangarealet er rettet mod bagage, barnevogne og lignende der ikke må henstilles uden ledsager, således at det kan blokere flugtvejen. Ved Københavns metro har beredskabsmyndighederne (brandvæsen, ambulancetjeneste mv.) været med i design og accept af de gældende forhold omkring tog og stationer.

Sidst opdateret: 01.02.2011