Kontrakter for færgetrafik

Trafikstyrelsen udbyder og følger op på indgåede kontrakter på statslig konkurrenceudsat tog- og færgetrafik. Trafikstyrelsen har brugt to forskellige typer af kontrakter, brutto- og nettokontrakter.

Trafikstyrelsen varetager udbud af færgetrafik, der forbinder landsdelene og ikke udelukkende kan drives på kommercielle vilkår.

Forud for et udbud afdækker Trafikstyrelsen muligheder og konsekvenser af forskellige strategier og fungerer som rådgiver for Transportministeriet.

Når kontrakterne er indgået, gennemfører Trafikstyrelsen opfølgning på kontrakterne for at sikre, at kontrakternes krav overholdes. Kontraktopfølgning omfatter de kontrakter, hvor trafikken er igangsat og kontrakter, hvor operatøren forbereder trafikstart.

Derudover fører Trafikstyrelsen tilsyn og gennemfører inspektioner af kontrakterne.

Kontraktopfølgning færgetrafik

I 2011 følger Trafikstyrelsen op på følgende færgekontrakter:
Bøjden - Fynshav, trafik frem til 1. maj 2013
Kalundborg - Samsø, trafik frem til 1. oktober 2014
Færgebetjeningen af Bornholm, trafik frem til 1. september 2017

Sidst opdateret: 01.09.2011