Placering af brevkasseanlæg og brevkasser

Regler for opsætning af brevkasseanlæg og brevkasser

Du kan finde regler for opsætning af brevkasseanlæg i etageejendomme i bilag 1 i Bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder.

Trafikstyrelsen har udarbejdet en FAQ for en række typiske spørgsmål om placering af brevkasser for at vejlede om hvilke myndigheder der ansvarer for hvad og vejledning til hvordan bekendtgørelsen skal fortolkes. Klik på linket for mere information.

Det er ejendommens ejer, administrator eller bestyrelse, der skal sørge for, at brevkasseanlægget eller brevkasser er sat op. Opstilling af brevkasser ved de ældre parcel-/rækkehuse skal ske seneste 1. januar 2012.

Rådgivning og tilsynsmyndigheder

Post Danmark står til rådighed med konkret rådgivning, hvis det umiddelbart kan virke vanskeligt at få placeret en brevkasse. Du kan gå ind på Post Danmarks hjemmeside www.nypost.postdanmark.dk eller kontakte deres rådgivning for placering af brevkasser på telefon 70 12 10 99.

Evt. spørgsmål om bygge- og brandtekniske bestemmelser skal du stille til din kommunes tekniske forvaltning.

Har du en fredet ejendom, giver Kulturarvsstyrelsen anvisninger og kan kontaktes på tlf. 33 74 51 00 eller postbyg@kulturarv.dk

Drejer det sig om en bevaringsværdig ejendom, kan du kontakte din kommunes tekniske forvaltning.

Du kan klage over Post Danmarks anvisning til Trafikstyrelsen, info@trafikstyrelsen.dk, hvis du som ejer, administrator eller bestyrelse ikke finder løsningsforslaget hensigtsmæssigt.


Kontakt
Du kan få mere information om etablering af brevkasseanlæg og brevkasser i Post Danmarks vejledning ”Opsætning af brevkasser og brevkasseanlæg (pdf).”

Du kan også kontakte Post Danmark for rådgivning om placering af brevkasser på:

Post Danmark
Privatkunder, mærket ”Brevkasser”
Tietgensgade 37
1566 København V
Tlf. 70 12 10 99 (Kundecenter for vejledning om placering af brevkasser)

Sidst opdateret: 14.10.2011