Detailforskrifter for Køretøjer 2012 er udstedt og trådte i kraft d. 1. april 2012.
I Detailforskrifter for Køretøjer 2012 kan du finde alle krav, som stilles til nye motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer hertil. Detailforskrifterne udkommer som hovedregel hvert år den 1. april. Hvis dette undtagelsesvis ikke er tilfældet, vil en ændringsbekendtgørelse blive udsendt.
Man skal finde bestemmelserne for f.eks. den bil, man har, efter tidspunktet for 1. registrering af bilen. Biler registreret 1. gang mellem 1. april 2006 og 31. marts 2007, skal opfylde bestemmelserne i Detailforskrifter for Køretøjer 2006.
I 2008 og 2009 er der ikke udsendt nogen ny Detailforskrifter for Køretøjer, men kun en ændringsbekendtgørelse til Detailforskrifter for Køretøjer 2007.
Detailforskrifter for Køretøjer 2012 findes også i en kommenteret udgave med overgangsbestemmelser på siden "Vejledning om syn af køretøjer". Vejledningen indeholder således regler om alle køretøjer uanset alder.
Detailforskrifter for Køretøjer 2012 kan købes i trykt udgave hos Schjølin Tryk A/S, www.schjoelin.dk og Schultz' boghandel.
Vejledning om syn af køretøjer kan købes i trykt udgave hos Schjølin Tryk A/S, www.schjoelin.dk, info@schjoelin.dk eller F.J. Offset, fjoffset@get2net.dk.
Det engelske forlag www.selectregs.com har på eget initiativ lavet en engelsk oversættelse af Detailforeskrifter for Køretøjer. Trafikstyrelsen tager dog forbehold for eventuelle fejl i oversættelsen.