Krav til cykler

En cykel højst må være 3,5 m lang og 1 m bred og den skal være udstyret med 2 uafhængige bremsesystemer.

En cykel skal være forsynet med mindst én hvid refleks, der er synlig forfra, én rød refleks, der er synlig bagfra, mindst to gule reflekser, der bevæger sig når cyklen kører (f.eks. i pedalerne) og som er synlige bagfra. Desuden skal hvert hjul være forsynet med mindst én gul refleks, der er synlig fra siderne.

En cykel må ikke være indrettet til flere end tre personer. Dog kan der derudover være plads til ét eller to børn under otte år.

Cykellygter skal afgive lys tydeligt synligt henholdsvis forfra og bagfra i mindst 300 meters afstand.

Alle krav til cyklers indretning og udstyr kan du finde i Trafikstyrelsens bekendtgørelse nr. 316 af 20. maj 1999.

Kravene til cykelhjelme kan du finde i bekendtgørelse 413 af 8. maj 2007. Cykelhjelme skal bl.a. være CE-mærkede.

Du kan se mere om cykler og sikkerhed på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside: Sikkertrafik.dk
Kontakt
Chefkonsulent
Frank Thrusholm
Ingeniør
Allan Hansen
Sidst opdateret: 03.12.2010